Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
Vi informerer dig om, at dine personlige data og cookies kan blive brugt til personalisering af annoncer.
Google’s privatlivspolitik
Integrering af opvaskemaskine Skal du have indbygget din opvaskemaskine i dit køkken, er der to muligheder: En fuldt integreret opvaskemaskine, der er dækket af en køkkenlåge, og en fritstående opvaskemaskine, der skubbes ind under bordpladen og har sit eget design. To typer indbygget opvaskemaskineFritstående opvaskemaskine Nem & hurtig Installeres let og hurtigt sammenlignet med en integreret. Billigere Fritstående er billigere end tilsvarende fuldintegreret Fuldt integreret opvaskemaskine Stilrent Opnå et stilrent udtryk med at matche opvaskemaskinen med køkkenet Matcher eksisterende Matcher en hvilken som helst ovn, køleskab m.v. Selve monteringen af opvaskemaskinen Opvaskemaskinen sættes ind imellem køkkenskabe eller i mellem skab og væg. Nogle modeller kan skrues fast i skabene ved siden af, eller også skrues benene op, så opvaskemaskinen sidder fast imellem gulv og bordpladen. Vores standard sokkelhøjde i kombination med standard underskabe giver en højde mellem gulv og bordpladens underkant på 88,4 cm. Der kan derfor ofte monteres ekstra høje modeller af opvaskemaskiner i vores køkkener, medmindre du har gjort soklen lavere. Se specifikationer på opvaskemaskinen hos producenten. Den integrerede opvaskemaskine er her monteret ved siden af vaskeskabet. Vær opmærksom på damp fra opvaskemaskinen Man skal altid huske at montere dampspærre under bordpladen for at undgå at fugt fra maskinen kan trække ind i bordpladen. Denne dampspærre medfølger ved køb af ny bordplade hos os og klistres fast op under bordpladen inden montering af maskinen. Enkelte nyere modeller åbner selv lågen ved færdiggørelse af program for at lette tørring af service. Denne funktion kan vi ikke anbefale, da fugtpåvirkning derved forværres på bordplade, låger og skabe. Husk også, at det ikke kan anbefales at åbne opvaskemaskinen på klem efter endt program, da det giver samme negative resultat som på de modeller, der selv åbner. Så enten lad opvaskemaskinen være lukket til du vil tømme den, eller åben lågen helt op. |